Politiet har fundet et lig i Haderslev. Det er uvist, hvem det er, men det er ikke den mand, politiet søgte.

Politi finder lig i havn under søgning efter en anden savnet

Lyt til artiklen

Et lig, som onsdag er trukket op af havnen i Haderslev, er ikke den savnede person, politiet ledte efter på stedet.

Det fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet har brugt vandsøgningshunde til at lede efter en 55-årig mand, der blev meldt savnet tirsdag i sidste uge.

Og selv om den afdøde mand onsdag aften endnu ikke er identificeret, er det i hvert fald ikke den 55-årige.

Andre er meldt savnet i Syd- og Sønderjyllands Politis område, men umiddelbart ser det heller ikke ud til at være en af dem.

»Der er ikke noget, der tyder på, at det er en af dem«, siger vagtchefen.

Politiet kan endnu ikke sige, hvad den afdøde mand er død af.

Opdateres

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her