Fremover stiger prisen på en køreprøve i Danmark. Fra oktober koster det ikke længere 600 kroner at tage en køreprøve, men 1000 kroner.
Det sker efter, at Færdselsstyrelsen overtager afviklingen af køreprøver i Danmark for Politiet. Og fremover bliver der afholdt køreprøver i 57 byer landet over. Overflytningen blev besluttet som led i politiforliget i december 2020 mellem Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative og Nye Borgerlige.




























