På onsdag aftens pressemøde i Statsministeriet gentog Mette Frederiksen budskabet om, at hun ikke havde kendskab til den manglende lovhjemmel, da regeringen 3. november 2020 besluttede at aflive alle landets mink.
Men som Politiken har kunnet fortælle, udfordrede statsministerens bisidder ved sidste uges afhøringer dog den generelle holdning om, at der ikke var hjemmel i lovgivningen til at tage beslutningen.



























