To mænd og en kvinde er anholdt og sigtet for grov vold i sag om knivstikkeri i København søndag aften.

Tre er anholdt for at stikke mand flere gange med kniv

Lyt til artiklen

En mand i 20’erne er søndag blevet stukket flere gange med en kniv i en lejlighed på Portugalsgade på Amager i København.

Det fortæller Jens Skovbjerg, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

»Han er i stabil tilstand og uden for livsfare«, siger han klokken 21.30.

Politiet modtog anmeldelsen kort før klokken 19 søndag, og to mænd og en kvinde er anholdt i sagen. De er sigtet for grov vold.

De sigtede kender offeret, men politiet kan endnu ikke sige, hvad der nærmere er sket i lejligheden, eller hvad motivet skulle være.

Søndag aften er politiet til stede i lejligheden.

»Vi undersøger stedet med kriminalteknikere og har i gang i en generel efterforskningsindsats for at komme til bunds i sagen«, siger Jens Skovbjerg.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her