Jordemødre, læger og sygeplejersker ligger rekordhøjt i årlig troværdighedsmåling. De toppede også sidste år.

Sundhedspersonalets troværdighed sætter rekord efter corona, mens gamle kendinge ligger i bunden

Jordemødre, læger og sygeplejersker ligger rekordhøjt i årlig troværdighedsmåling. De toppede også sidste år. (arkivfoto) Foto: Finn Frandsen
Jordemødre, læger og sygeplejersker ligger rekordhøjt i årlig troværdighedsmåling. De toppede også sidste år. (arkivfoto) Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Sundhedspersonalet ligger normalt i toppen af den årlige måling af faggruppernes troværdighed. Og oven på coronakrisen er tiltroen til den gruppe usædvanlig stor.

Jordemødres, lægers og sygeplejerskers troværdighed sætter i år rekord i den årlige måling, som Radius CPH står bag. Det oplyser kommunikationsbureauet, der har lavet målingen for 13. gang, i en pressemeddelelse.

»Årsagen til den ekstraordinære stigning skal ses i sammenhæng med de sidste par års sundhedskrise, hvor medarbejderne på landets hospitaler virkelig har været med til at passe på os danskere«, siger Radius’ direktør, Nicolaj Taudorf Andersen, i pressemeddelelsen.

Mens sundhedspersonalets troværdighed topper målingen, ser det anderledes ud for politikere, bilforhandlere og journalister. De ligger - igen i år - helt i bund af målingen.

Målingen er lavet blandt 2.049 danskere i alderen 18-75 år med spørgeskema. De er repræsentativt udvalg i forhold til alder, køn, region og uddannelse.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her