Det har været en voldelig uge i hovedstadsområdet, hvor flere personer er blevet dræbt og adskillige ramt af skud. Natten til tirsdag fandt endnu et skyderi sted, denne gang i Herlev, hvor en er blevet dræbt. Det er den fjerde skudepisode siden torsdag eftermiddag.
Politiet vil ikke sige, hvorvidt skudepisoderne er forbundet, men Københavns Politi har om de tre første episoder udtalt, at hypotesen om en forbindelse fylder »mere og mere«.



























