Mens nogle i Dansk Folkeparti er betænkelige ved, at Morten Messerschmidt med en byretsdom for dokumentfalsk og EU-svig stiller op som formand, er andre trygge. Blandt dem tidligere folketingsmedlem Kim Christiansen, der ikke blev genvalgt i 2019, men som i mange år har har været central i partiet. Han ser ikke dommen – som er anket – som et problem.
»Prøv nu at høre, manden har jo ikke ... altså han har fået en betinget dom, og en betinget dom gør jo, at man ikke skal straffes, medmindre man begår kriminalitet inden for den periode. Det er det, der ligger i en betinget dom«, forklarer Kim Christiansen og tilføjer:


























