Hver gang dronning Margrethe på sin egen fødselsdag eller ved en af de andre store festdage i kongefamilien stod bag ved balkondørene i residenspalæet på Amalienborg, må hun have følt et sug i maven. Hun kunne se, at titusinder af danskere var mødt frem for at hylde hende og dermed give udtryk for deres anerkendelse, sympati og respekt – ja, måske endda deres kærlighed til monarken. Denne særlige affinitet for dronningen kom også til udtryk i forbindelse med regentens 50-års regeringsjubilæum i 2022, hvor hun blev ombølget af en hidtil uset veneration.
Nu har Margrethe II højst overraskende besluttet at abdicere. Rollen som monark var for Margrethe II oprindelig en livstidsstilling og ikke et job, man forlod i utide.


























