En 18-årig mand, som er mistænkt for et drab på en 42-årig mand i Østgrønland, skal være tilbageholdt i foreløbigt 28 dage.
Det besluttede en dommer lørdag, oplyser vagtchef ved Grønlands Politi Gedion Qvist til det grønlandske medie Sermitsiaq.AG søndag eftermiddag.
Den 18-årige blev anholdt lørdag, efter at politiet tidligt om morgenen på årets første dag fik en anmeldelse om et muligt drab i bygden Sermiligaaq.
Politiet i Tasiilaq rykkede ud til bygden med en helikopter, og på baggrund af efterforskningen anholdt de lørdag den 18-årige mand.
Har familierelation til den afdøde
Politiet har oplyst, at den 18-årige har en familierelation til den afdøde, men det er ikke uddybet nærmere hvilken.
Det er heller offentliggjort, hvordan den 42-årige mand ifølge politiet blev slået ihjel.
Ifølge vagtchefen har politiet søndag ikke yderligere til sagen.
»Nu afventer vi en retsmediciner, så liget kan obduceres. Vi har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger, siger han til Sermitsiaq. AG.
ritzau
fortsæt med at læse


























