De to efterretningstjenesters usædvanlige rundtur i mediehuse handlede ikke blot om allerede lækkede oplysninger, men også om at forhindre fremtidige radio- og tv-indslag samt avisartikler om hemmeligheder og udenlandske samarbejdspartnere.
I et svar til Folketinget løfter Politiets Efterretningstjeneste (PET) lidt af sløret for sagen, der har ført til varetægtsfængsling af spionchef Lars Findsen for brud på hans tavshedspligt. Han nægter sig skyldig.




























