I et forsøg på at undgå at skulle tvangsadoptere deres kommende søn eller datter har mindst syv gravide danske kvinder taget flugten over grænsen og er flygtet til udlandet. Det skriver Zetland, som i en ny artikelserie fortæller, hvordan et netværk hjælper de mødre, der har fået besked på, at de ikke er egnet til at være mor, men som alligevel vil beholde barnet.
Mødrene forlader i hemmelighed deres hjem og føder i stedet på et hospital i Polen, Norge eller Tyskland, hvor de bosætter sig med hjælp fra et flugtnetværk, som er en konsekvens af en praksis, hvor flere og flere børn bliver bortadopteret mod forældrenes vilje. I 2016 skete det kun en enkelt gang, året efter var tallet steget til tre, og i 2020 var det hele 30 børn.
Samtidig er der ny lovgivning på vej, som skal gøre det lettere at tvangsanbringe og bortadoptere børn på et tidligere tidspunkt – også før, at de er født. Socialminister Astrid Krag understreger dog, at man ikke kan eller vil frihedsberøve eller stavnsbinde gravide kvinder, selv om de skulle vælge at flygte ud af Danmark.
Hun mener dog, at flugt er en dårlig måde at løse problemerne på.
»At flygte fra dem, der prøver at hjælpe ens barn - og så til et andet land, hvor man ikke har familie, venner og netværk - er i mine øjne en meget dårlig løsning. Det her er uendelig trist for børnene«, siger hun til Zetland i en kommentar til historien.
ritzau
fortsæt med at læse
