Fire mænd mellem 18 og 30 år er anholdt i sag om narko og våben. Anklager kræver lukkede døre.

Fire anholdt i sag om narko og våben

Lyt til artiklen

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har anholdt fire personer i en sag om narko og våben. De bliver torsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør, oplyser senioranklager Mariam Khalil. Hun ønsker forud for retsmødet ikke at gå i detaljer med sigtelserne i sagen, men oplyser, at det drejer sig om overtrædelse af straffelovens paragraf 191 og 192 a.

Paragraf 191 drejer sig om alvorlig narkotika kriminalitet, mens 192 a drejer sig om grov våbenkriminalitet – typisk besiddelse af skydevåben. Ifølge Ritzaus oplysninger skal lovovertrædelserne være foregået i Næstved.

Mariam Khalil vil af hensyn til politiets videre efterforskning af sagen bede dommeren om at holde retsmødet lukket for offentligheden. De anholdte er mænd i alderen 18-30 år. Retsmødet begynder 13.30 ved Retten i Næstved.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her