Antallet af døde pr. 100.000 er nogenlunde konstant, selv om mange er døde med corona.

Det er svært at se coronaeffekt i dødstallene for sidste år

Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Antallet af danskere, der er døde og har været smittet med covid-19 senest en måned inden dødsfaldet, nærmer sig 4.000. Men tal fra Danmarks Statistik viser, at der ikke var ekstraordinært mange danskere, der døde sidste år. Det samlede antal døde lød på 57.152 personer, hvilket godt nok er en stigning på 2.507 i forhold til 2020. Men ser man på antallet af døde pr. 100.000 indbyggere i de forskellige aldersgrupper, er tallene på niveau med tidligere.

»Umiddelbart er der altså ikke muligt at aflæse en effekt af covid-19 i data om døde«, skriver Danmarks Statistik i en omtale af statistikken.

Her kan man også læse, at antallet af nyfødte er steget med 4,2 procent sammenlignet med 2020. I alt blev 63.473 børn budt velkommen til verden i løbet af sidste år. Det var særligt i marts, oktober og november, at antallet af nyfødte boomede. Men også antallet af ældre er vokset. Faktisk var der ved årsskiftet hele 1.220 danskere, som var mindst 100 år, og det er ny rekord.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her