Politiet efterlyser en sort Golf 2.0 TDI fra 2015, der skal have samlet den savnede kvinde op søndag morgen.

Politiet præciserer efterlysning af bil

Foto: Videoovervågning/ Nordjyllands P/Ritzau Scanpix
Foto: Videoovervågning/ Nordjyllands P/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Politiet har flere gange efterlyst en sort bil – en Golf 2.0 TDI fra 2015 – der skal have spillet en rolle i sagen om den savnede 22-årige pige Mia Skadhauge Stevn. Nu præciserer Nordjyllands Politi efterlysningen i en pressemeddelelse.

»Vi søger efter vidner, der har set denne Golf i Hammer Bakker i tidsrummet fra cirka 06.30 til 07.30 søndag morgen«, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen i meddelelsen.

Den 22-årige kvinde, som sidst blev set på videoovervågning, steg ind i den mørke bil søndag morgen klokken 06.09 på Vesterbro i Aalborg. Siden har politiet fundet dele af et lig i Dronninglund Storskov, som formodes at være Mia Skadhauge Stevn. Fundet blev gjort torsdag eftermiddag.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her