Opdateret torsdag klokken 08.02
Udsigten til meget kraftig vind får flere færgeselskaber til at aflyse afgange natten til torsdag og torsdag morgen.
- Bornholmslinjen har aflyst den færge, der skulle været stævnet ud fra Rønne klokken 06.30 og fra Ystad igen klokken 08.30. Det oplyser selskabet på deres hjemmeside.
- Også Alslinjen mellem Fynshav og Bøjden har aflyst morgenens første to ruter.
- Desuden er flere nat- og morgenruter mellem Gedser og Rostock blevet aflyst, oplyser Scandlines på sin hjemmeside. Det gælder afgange fra Gedser klokken 02.00, 07.00 og 09.00. Ligeledes er ruterne fra Rostock klokken 04.15 og 06.00 aflyst. Den ordinære sejlplan på ruten forventes genoptaget klokken 11.15 fra Gedser og klokken 9.00 fra Rostock.
- ÆrøXpressen, der sejler i det sydfynske øhav mellem Marstal og Rudkøbing, har pillet morgenens første dobbelttur af programmet. Det gælder afgangen fra Marstal klokken 06.30 og fra Rudkøbing 07.40. Det skriver færgeselskabet på sin facebookside.
Også trafik, der skal krydse broer, har været påvirket af vejret.
- Storebæltsbroen og Øresundsbroen er begge åbne torsdag morgen.
- På Storebælt advares der imod blæst, der kan påvirke kørslen.
- Der er middelvind med vindstød. Der er tale om vind på 11,7 meter per sekund på Spogø og vindstød på op til 15,5 meter per sekund. Blæser det mere end 15 m/s, må vindfølsomme køretøjer ikke køre over broen.
Vindfølsomme køretøjer er for eksempel:
- Trailere, anhængere, campingvogne.
- Øvrige påhængskøretøjer som f.eks. en tom eller let lastbiltrailer (ikke fladvogn eller blokvogn), hvor den samlede vægt af traileren er under 10 tons (eller 10.000 kg).
- Autocampere med en totalvægt under 3.500 kg.
På Øresundsbroen er trafikken normal og vinden ikke så hård, så det gør noget.
Der er ingen eller kun kort ventetid (0-5 minutter) ved betalingsanlægget både mod Danmark eller Sverige
ritzau
fortsæt med at læse



























