Det seneste døgn har 16.958 PCR-prøver vist et positivt svar for corona.
Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag
De positive prøver er fundet blandt i alt 61.641 PCR-prøver, der er de prøver, hvor man podes i svælget
Det vil sige, at cirka 28 procent af PCR-prøverne har vist et positivt svar. Positivt forstået på den måde, at den testede har været coronasmittet.
Ud af de 16.958 positive prøver er 966 reinfektioner - folk, der tidligere er testet positive i en PCR-test.
På landets hospitaler er der tirsdag indlagt 1.603 patienter med corona. Det er en mere end tirsdag.
Corona er ikke nødvendigvis årsag til indlæggelsen. For eksempel kan en patient være indlagt med et brækket ben og samtidig være coronasmittet.
Af de 1.603 patienter er 29 indlagt på intensiv. Ud af de 29 indlagte får 11 hjælp af en respirator til at trække vejret.
Yderligere 60 personer er registreret døde. Det er ikke sikkert, at coronavirus er dødsårsagen.
SSI har tidligere vurderet, at omkring halvdelen af dødsfaldene skyldes andre årsager end corona.
En person tæller med i statistikken over coronarelaterede dødsfald, hvis vedkommende er testet positiv for corona i en PCR-test, inden for 30 dage før døden indtræffer.
Opdateres
Ritzau




























