Kemien har mildt sagt aldrig været sådan rigtig god mellem den nordjyske DF’er Erik Høgh-Sørensen og DF’s formand, Morten Messerschmidt. Det kom ikke mindst frem i formandsvalgkampen, hvor Erik Høgh også indledningsvist var kandidat.
Men nu retter førstnævnte en fornyet – og hårdere – kritik af formanden. Vel at mærke kort tid efter, at DF’s hovedbestyrelse for nyligt sendte Høgh-Sørensen en skriftlig advarsel og i øvrigt besluttede, at han ikke kan være folketingskandidat længere.


























