Syv bandemedlemmer affyrede mindst 26 skud med en automatisk riffel og en pistol i et forsøg på at tage livet af to rivaler tilbage i maj 2020.
Det har Retten i Glostrup fundet bevist søndag formiddag, oplyser specialanklager Morten Frederiksen.
Det var den 17. maj 2020 omkring klokken 18.30, at der fra en Opel Insignia blev affyret et større antal skud mod en VW Golf på hovedgaden i Måløv.
Billeder fra stedet viser, at bilen blev totalt gennemhullet. Alligevel ingen endte med at blive ramt.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der tale om syv mænd fra Husum-banden, der efter ti dages nøje planlægning forsøgte at tage livet af to rivaler fra banden Loyal to Familia (LTF).
De tiltalte skal ifølge tiltalen have brugt en GPS-tracker til at finde frem til LTF’ernes bil. Det skal i flere omgange være mislykkedes, inden skudepisoden fandt sted 17. maj.
Med skyldkendelsen risikerer to af de tiltalte af blive udvist fra Danmark, skriver mediet.
Den endelige dom falder søndag eftermiddag, oplyser Morten Frederiksen.
ritzau





























