I december 2014 rejste en danskmarokkansk kvinde og hendes mand fra Danmark til den nordsyriske by Raqqa, der på det tidspunkt fungerede som centrum for terrororganisationen Islamisk Stats selverklærede kalifat.
Kvinden har boet i Danmark, siden hun var fire år gammel, og hun havde dansk statsborgerskab, men da hun i 2014 fløj ud af Københavns Lufthavn, vinkede hun endegyldigt farvel til livet i Danmark. Sådan lyder konklusionen i en principiel dom afsagt af Østre Landsret.




























