Det er en tanke, hun næsten ikke tør tænke. Men det bekymrer hende. Hele tiden
Aleksandra flygtede. Hendes mand blev. Krigen i Ukraine har gjort den fysiske afstand mellem dem stor. Deres daglige morgenkaffe er skiftet ud med et »Godmorgen« i en besked. Og en konstant frygt for, at i morgen bliver dagen, hvor beskeden ikke kommer.
Aleksandra Karpenko elskede at vågne til den der lidt søde og bitre duft, der ramte hendes næsebor.
Når hun havde tørret søvnen væk fra øjnene og rejst sig fra sengen, gik hun ud i køkkenet, hvis vægge var malet i en skriggrøn farve. Her stod hendes mand Vitalii Karpenko og bryggede kaffe, mens han lavede æg.
Sådan så en typisk weekendmorgen ud i deres lejlighed i Malyn, en mindre by nord for Ukraines hovedstad Kyiv. Det var deres egen lille tradition, at de drak kaffe sammen hver morgen.
Men det gør de ikke længere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
