Leverandører udnytter krigen i Ukraine og fødevare- og energikrisen til at pumpe priserne kunstigt i vejret. Sådan lyder kritikken fra dagligvaregiganterne Coop og Normal.
»Vores mission er at sikre billige varer til vores kunder, og vi vil også beskytte dem mod nonsens. Vi føler også, vi har et ansvar for, at inflationen ikke tordner i vejret uden nogen særlig grund«, siger administrerende direktør i Normal, Torben Mouritsen, til Børsen.




























