I en situation med den højeste inflation i 38 år og virksomheder, som skriger på arbejdskraft, er det nærliggende som lønmodtager at tænke, at der må være mulighed for lønstigninger nu. Og det er også, hvad flere af de største fagforbund går efter i øjeblikket.
Rundt om i landet foregår der netop nu lokale lønforhandlinger, hvor tillidsrepræsentanter eller den enkelte medarbejder skal forhandle løn med ledelsen i virksomhederne. De forhandler med det helt usædvanlige bagtæppe, at forbrugerpriserne i april 2022 var 6,7 procent højere end på samme tid året før.




























