Venstre vil have Folketingets ledelse til at sikre, at alle Folketingets medlemmer får viden om, hvad regeringen vil tiltale tidligere minister Claus Hjort Frederiksen (V) for, før Folketinget skal tage stilling til, om hans parlamentariske immunitet skal ophæves.
Karen Ellemann, der er 1. næstformand i Folketinget, vil have præsidiet, der er Folketingets øverste ledelse, til at tage sagen op, så den ikke blot afhandles mellem justitsministeren og partilederne.




























