Da Anton Agersnap startede i 1. g på Virum Gymnasium i 2013, og interessen for øl og det modsatte køn var noget nær altdominerende, var det de færreste, som havde regnet med, at han tre år senere kunne kalde sig udviklingsdirektør. Endda i et firma, han selv havde været med at modellere frem – ud af en ivrig spørgelysten på højtalerforummer på internettet, sved, sved, sved og opbakning fra venner. Og rester af gamle træmøbler.
Det vender vi tilbage til.
I august 2013 er Anton Agersnap en helt normal teenagedreng, som han beskriver det. Med et blik, der aldrig hviler, uendelig energi og intet kendskab til fænomenet stress.
Det er introuge på Virum Gymnasium, og han er på vej i Virumparken, hvor de to øvrige årgange skal tage imod ham og resten af de nervøse 1. g’ere.
