Vi skal hjælpe dem, der har hjulpet os, lød det fra Venstre, da særloven om afghanere, der blev evakueret til Danmark efter Talebans magtovertagelse i august 2021, blev vedtaget.
Det drejede sig om mennesker, der kom i livsfare, fordi de havde arbejdet for den danske regering i Afghanistan, samt deres familier – i alt omkring 900 personer.