Ulla Thorbjørn Hansen er valgt af menighedsrådende i Roskilde Stift.

Roskilde får første kvindelige biskop nogensinde

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Roskilde Stift har fået sin første kvindelige biskop nogensinde.

Ved et menighedsrådsvalg er Ulla Thorbjørn Hansen udpeget som stiftets nye biskop og indstilles nu til kongelig udnævnelse.

Det skriver folkekirken i en pressemeddelelse.

Ved valget fik hun 818 stemmer mod 709 stemmer til sognepræst Rasmus Nøjgaard. De to var gået videre fra første valgrunde, hvor yderligere to kandidater var opstillet til posten som ny biskop.

Ulla Thorbjørn Hansen er den nuværende provst i Slagelse Provsti og sognepræst i Sct. Peders-Havrebjerg Pastorat.

Hun afløser Peter Fischer-Møller, der har været Roskildes biskop siden 2008.

4. september er der bispevielse i Roskilde Domkirke.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her