Myldretiden blev plagsom på Fynske Motorvej. Mod vest blev der lukket for trafik mellem Aarup og Ejby.

Motorvej er spærret: Flere lastbiler er stødt sammen

Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret klokken 17.19

To lastbiler stødte mandag eftermiddag sammen på Fynske Motorvej midt i myldretiden. Derfor er motorvejen mod vest mellem Aarup og Ejby spærret for trafik. Det oplyser politiet.

Ved 16.20-tiden kan politiet ikke udtale sig om, hvor længe indgrebet i trafikken vil stå på.

Vejdirektoratet oplyser, at motorvejen tidligst forventes genåbnet ’først på aftenen.’

Hos politiet oplyser vagtchefen, at to sættevogne kørte sammen, og at det førte til, at en personbil også blev ramt.

Fire ambulancer blev kaldt ud til ulykkesstedet, men umiddelbart er der ikke meldinger om, at nogen er kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchef Henrik Strauss.

Den ene lastvogn blev så skadet, at den ikke ved egen kraft kan trille væk.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her