Tidligere udlændingeminister Inger Støjberg indkalder til pressemøde torsdag.
Det sker dagen efter, at et parti med hendes navn er blevet godkendt til at opstille ved det kommende folketingsvalg. Dermed kan partiet Danmarksdemokraterne begynde at indsamle vælgererklæringer.
Det vides endnu ikke, om hun har stiftet et parti og agter at stille op ved valget, der skal finde sted inden for et år. Det er endnu småt med oplysninger om selve pressemødet.
»Af hensyn til redaktionens interne planlægning, så kan jeg oplyse, at jeg vil stå til rådighed for pressen i morgen«, skriver Støjberg til TV Midtvest.
Efter hun forlod Venstre, der stemte for en rigsretssag, har der været mange spekulationer om Støjbergs fremtid.
Mange kommentatorer spår et valg i efteråret, og dermed får Støjberg travlt, hvis hun skal nå at samle vælgererklæringer.
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen brugte tre måneder på at indsamle sine vælgererklæringer, da han stiftede Moderaterne.
Ritzau
fortsæt med at læse




























