Kulissen kunne ikke være bedre, da Inger Støjberg – alene – lancerede Danmarksdemokraterne. Haven bag Hvidsten Kro, som spillede så stor en rolle i modstandskampen under Anden Verdenskrig, lå badet i midsommersolen og kroejer Marius Fiils mindesten var et sigende bagtæppe for Støjberg. Med ham var fortiden og danskheden med, da hun lancerede fremtiden for sig selv som nyslået parti. Det 15. i rækken, når hun får indsamlet det nødvendige antal underskrifter.
Og med en politiker i front, der er sit eget bedste brand. Ikke siden Pia Kjærsgaards (DF) storhedstid har vi haft en politiker, der er så meget i samklang, nærmest symbiose, med sine kernevælgere. De er på fornavn med Inger, som de var på fornavn med Pia, hun er deres kammerat, som Pia Kjærsgaard var deres kammerat, og de er bedøvende ligeglade med, om det, hun siger, nu også matcher det, hun sagde og gjorde i sine mange år som medlem af Venstre. Herunder at hun er dømt uværdig til at sidde i Folketinget.
