Forhenværende formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl har onsdag meldt sig ud af partiet.

Thulesen Dahl: Jeg vil overveje Støjbergs fremstrakte hånd

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
Lyt til artiklen

Hvis Kristian Thulesen Dahl selv kan se sig i partiet Danmarksdemokraterne, er han meget velkommen.

Det siger formanden i partiet, Inger Støjberg, til Ritzau.

»Hvis han kan se sig selv i Danmarksdemokraterne og har lyst til at være en del af projektet, så er han selvfølgelig velkommen«, lyder det.

»Men mit indtryk er også, at han vil bruge noget tid på at se, om det er noget for ham«.

Den tidligere formand i Dansk Folkeparti har onsdag meldt sig ud af partiet efter 25 år. Det skriver han i et opslag på Facebook.

Ifølge Inger Støjberg har de to endnu ikke talt sammen om muligheden for, at han skal være kandidat for hendes parti.

Spørgsmål: Kan det virkelig passe, at I ikke har snakket sammen?

»Ja. Det er sådan, at han skal bruge noget tid på at se, om det her projekt er noget for ham. Men bare fordi vi er gode venner, betyder det ikke, at vi sidder og diskuterer sådan nogle ting«.

Kristian Thulesen Dahl siger, han er glad for, at han er velkommen i Inger Støjbergs parti Danmarksdemokraterne. Men om han skal være en del af projektet, skal han nu overveje.

»Jeg er glad for, at jeg er velkommen i Ingers (Inger Støjberg, red.) parti. Men om jeg skal være en del af projektet, skal jeg nu overveje«, siger han til Ritzau.

»Hun er jo kommet godt i gang med projektet. Det under jeg Inger«, siger han.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her