Når storcentret Field’s slår dørene op mandag, vil der blive afholdt et minuts stilhed for ofrene for skudepisoden sidste søndag.
Det oplyser Field’s i en pressemeddelelse.
»Vi har været i tæt dialog med Københavns Politi og brandmyndighederne. Vi vurderer på den baggrund, at Field’s er sikkert. Vi har også rådført os med fagfolk, som fortæller os, at den bedste måde at undgå kronisk angst eller længerevarende reaktioner generelt set, er at kunder og ansatte hurtigst muligt vender tilbage til normalen«, lyder det i meddelelsen.
Storcentret har været lukket i en uge, efter at tre personer blev dræbt under et masseskyderi sidste søndag. Fire andre befandt sig umiddelbart efter skyderiet i kritisk tilstand.
Københavns Politi afsluttede sit arbejde tidligere på ugen.
Field’s har siden haft lejlighed til at gennemgå og klargøre storcentret, så det igen er klar til at modtage besøgende.
Storcentret åbner klokken 10 mandag formiddag.
Opdateres...
Ritzau
fortsæt med at læse




























