»Vi har altid troet, at det at samle et Ikea-møbel var den ultimative test for et ægteskab«, siger Per Arnoldi, »men når Christiane (hustru Christiane Rohde, red.) sidder og græder, og jeg bliver aggressiv – altså, det er da noget underligt noget at byde folk«.
81-årige Per Arnoldi, kendt, afholdt og hædret for sin billedkunst, sit sprog og sine karakteristiske plakater, læste Politikens interview med SF’s finans- og it-ordfører Lisbeth Bech-Nielsen i søndags. Hendes budskab om, at ingen politikere i årevis har taget ansvar for den buldrende digitaliserings konsekvenser for menigmand, kvinde, ung og ældre, gjorde ham indigneret og vred.
Efter en kort fremprovokeret kreativ proces fremsendte Per Arnoldi søndag aften klokken 19.25 en mail til Politiken: »Et grafisk bidrag til de helt relevante klageskrig, der lyder fra den meget store del af befolkningen, som er hægtet af og invalideret af den påtvungne it-terror. De overordnede beslutninger og dekreter er uovervejede og menneskefjendske«, lød den tekst, der ledsagede hans nedfældede værk.
Per Arnoldi er bedst kendt for sin plakatkunst og for at bruge grundfarverne rød, gul og blå. Men i sit kunstneriske bidrag til debatten om digitaliseringen tegner han en sort tekst på hvid baggrund med sort ramme: »INVALID«, står der, med et formindsket T kilet ind mellem de to første bogstaver, så ordet samtidig afkodes som ’IT-INVALID.
