En gennemgang af årets budget på Frederiksberg har åbenbaret alvorlige sprækker i kommunens økonomi. Der er problemer med at få det aktuelle budget til at hænge sammen, og gabet mellem udgifter og indtægter ser ud til at fortsætte i de kommende år. Det står klart med en ekstern rapport om kommunens økonomiske situation, som politikerne blev præsenteret for mandag aften.
»Jeg er megabekymret«, siger kommunens viceborgmester, Lone Loklindt, fra Radikale Venstre.


























