Elpriserne er historisk høje. I denne uge nåede de danske elpriser det højeste niveau i de 12 år, det danske selskab Energinet har data for. Elprisen ramte i gennemsnit 4,10 kroner per kilowatt-time, hvilket er mere end fire gange så meget som i januar.
Det er tal, der skaber stor usikkerhed om, hvor grelt det kan ende med at gå til vinter med elregningen. En tredobling af elprisen ville for eksempel potentielt betyde, at en almindelig husholding fik en ekstraregning for el på 15.000 kroner om året.



























