En bil har ifølge politiets oplysninger ramt en afspærring på Storebæltsbroen.

Storebæltsbroen er lukket for trafik mod Fyn efter uheld

Foto: Brian Karmark
Foto: Brian Karmark
Lyt til artiklen

Storebæltsbroen er blevet lukket for trafik med kurs mod Fyn.

Årsagen er et uheld på broen.

»På Østbroen i retning mod Fyn er der lukket for al biltrafik på grund af uheld«, oplyser Sund og Bælt, der står for Storebæltsforbindelsen, på Twitter.

Meldingen om uheldet er kommet klokken 13.01.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bekræfter, at der har været et uheld på broen. En bil har ifølge politiets oplysninger ramt en afspærring. En ambulance er på vej til stedet, men det er uvist, om nogen er kommet til skade.

Det er ligeledes uvist, hvor længe broen vil være lukket i vestlig retning.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her