En kvinde fik i 2019 frataget sit danske statsborgerskab, mens hun sad i Al Roj-lejren i det nordlige Syrien. Afgørelsen blev truffet af Udlændinge- og Integrationsministeriet – uden forudgående rettergang.
Siden indbragte kvinden sagen for retten, men ligesom landsretten har Højesteret onsdag afvist kvindens ønske om at få omgjort beslutningen.
»Der er ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets afgørelse som ugyldig, og Højesteret stadfæster derfor dommen«, står der i dommen, som er den første af sin slags.
Den nu 33-årige kvinde har de seneste fire år siddet indespærret sammen med sine to børn i Al Roj-lejren i det nordlige Syrien. Dermed har de to danske børn de facto mistet deres danske statsborgerskab, mener advokat Knud Foldschack.
»Det er ulykkeligt, fordi denne her dom har så alvorlige konsekvenser for kvindens danske børn, som de facto gøres statsløse«, siger advokaten.
Han har for nylig besøgt lejren i Syrien.
»De (børnene, red.) er i livsfare«, siger Foldschack.
Kvinden rejste i december 2014 frivilligt med sin nu afdøde mand til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Kvindens mand deltog ifølge Højesteret i kamphandlinger, inden han blev dræbt året efter.
Kvinden bidrog ifølge retten til at »opretholde og konsolidere Islamisk Stats position i området«, da hun opholdt sig i kalifatet, havde samliv med manden og støttede ham.
Højesteret mener, at kvinden dermed har gjort sig skyldig i straffelovens paragraf 114e, der handler om, at man fremmer en organisation eller virksomhed, som har til hensigt at begå terror.
Efter mandens død i december 2015 blev kvinden gift med en afghansk Islamisk Stat-kriger, som hun fik to børn med. Familien flyttede i 2017 til det sydlige Syrien. I efteråret 2018 blev hun og hendes børn taget til fange af kurdiske styrker og overført til Al Roj-lejren. Kvinden havde dobbelt statsborgerskab. Hun er stadig marokkansk statsborger.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) er glad for, at Højesteret har slået fast, at man kan fratage en fremmedkriger statsborgerskabet administrativt. De er ’uønskede i Danmark’, lyder det.
»Vi ønsker ikke, at de kan komme til Danmark og gå rundt i det lokale supermarked eller ned ad gågaden. Derfor vedtog vi loven, der gør det muligt at fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab«, siger han i et skriftligt svar.
Ritzau
fortsæt med at læse
