Postvirksomheden PostNord opnåede i tredje kvartal i år et lille driftsoverskud på 65 millioner svenske kroner.
Resultatet er 258 millioner kroner lavere end samme kvartal sidste år og skyldes blandt andet faldende post- og pakkemængder.
PostNords danske afdeling bidrog negativt til regnskabet med et underskud på 70 millioner svenske kroner.
Her faldt postmængderne med seks procent og pakkemængderne med én procent. Samtidig pressede inflation og lavere mængder af udenlandsk post også regnskabet i nedadgående retning.
ritzau



























