Tirsdagens folketingsvalg kvalificerer sig allerede til en prominent plads i den politiske historieskrivning, efter to nye partier stormede ind på tinge, og det er langt fra givet, at dramatikken har nået sit klimaks endnu.
Selv om statsminister Mette Frederiksen tirsdag aften så ud til stadig at have det flertal bag sig, der støttede hende gennem den forgangne valgperiode, så holdt hun under nattens traditionelle partilederrunde fast i sit valgløfte om at afsøge mulighederne for en bred regering henover midten.


























