En person er død, og en anden er i kritisk tilstand efter en trafikulykke i det vestlige Himmerland lørdag morgen.
Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.
Ulykken skete kort før klokken 07.50 på Borregårdsvej i Overlade.
I første omgang oplyste politiet, at bilen var kørt ind i et hus, men det viser sig, at det var en lade, der blev ramt.
Der var to personer i bilen. Den ene er afgået ved døden, mens den anden er fløjet til sygehuset i Aalborg i kritisk tilstand.
De pårørende er endnu ikke underrettet.
ritzau




























