Skærtoft Mølle A/S tilbagekalder økologisk gær, der er solgt i Irma, fordi det kan indeholde metalsplinter.

Økologisk gær tilbagekaldes grundet risiko for metalsplinter

Lyt til artiklen

Risiko for metalsplinter i dets økologiske gær har fået producenten Skærtoft Mølle A/S til at tilbagekalde produktet.

Metalsplinterne skyldes en teknisk fejl hos en udenlandsk producent. Det skriver Fødevarestyrelsen om tilbagekaldelsen på sin hjemmeside.

Den tekniske fejl betyder, at der er risiko for metalsplinter på 1-2 millimeter i Skærtofts økologiske gær.

Produktet er blevet solgt i Irma-butikker i hele landet.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at returnere produktet eller kassere det.

Metalsplinterne udgør en potentiel sundhedsrisiko. Styrelsen oplyser, at i forbindelse med spørgsmål angående symptomer bør man kontakte egen læge eller vagtlægen.

/ritzau/

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her