Er der en særlig oplevelse, der har gjort indtryk på dig som hjemløsedyrlæge?
»Weekenden før juleaften holder vi hvert år en julekonsultation, hvor vi behandler småskader, klipper negle, deler hundemad ud og vaccinerer de hjemløses hunde. Projekt Udenfor holder samtidig deres julearrangement der, giver julegaver og serverer julemad. Og her er bare en samlende, lidt højtidelig og meget taknemmelig stemning, hvor der altid er masser af liv, grin, gode historier – og vi skal altid lige høre, hvad hunden nu har gjort. Jeg føler mig meget opløftet og let om hjertet, når jeg tager derfra. For mig bliver det simpelthen ikke rigtig jul uden«.


























