En dansk kvindes ret til familie- og privatliv er ikke overtrådt, selv om hun fik nej til at adoptere tvillinger fra rugemor. Det fastslår et snævert flertal af dommere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg tirsdag.
Kvinden havde anlagt sagen, fordi hun mener, at den danske stat har overtrådt hendes ret til familie- og privatliv efter menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for privat- og familieliv. Det afviser et flertal på fire af de syv dommere dog.
Til gengæld er børnenes ret til privatliv er blevet overtrådt. Derfor skal hver af de to tvillinger have en erstatning på 5.000 euro. Det svarer til omkring 37.000 kroner.
Mindretallet på tre dommere er uenig i, at børnene skal have en erstatning. De tre dommere mener, at det er op til de enkelte lande at fastsætte reglerne på området.
»Danmark er en del af det klare flertal af stater, som ikke tillader kommercielle surrogatordninger. Ifølge domstolens praksis tildeles der sædvanligvis en bred margin til staterne i sager, hvor der ikke er konsensus blandt Europarådets medlemsstater. Det gælder især, når sagen rejser følsomme moralske eller etiske spørgsmål«, skriver mindretallet i dommen.
Det var netop spørgsmålet om betaling til den ukrainske rugemor, der var årsag til, at kvinden af de danske myndigheder fik nej til adoption. Børnene blev født i 2013 af en ukrainsk kvinde. Undfangelsen skete ved insemination, og efter fødslen flyttede børnene sammen med deres biologiske far i Danmark og hans kone, der betragter sig som børnenes mor.
Adoptionslovgivningen giver mulighed for, at en ægtefælle kan adoptere sine stedbørn, så de juridisk set har de samme vilkår, som var de biologiske børn. Og det har kvinden ønsket. Men hun fik nej af de danske myndigheder. Også selv om hensynet til børnene taler for, at hun skal have lov. Og det gør det. Det vurderede Østre Landsret i hvert fald, da den traf afgørelse i sagen.
Problemet er imidlertid, at andre regler forbyder, at børn optræder som handelsobjekter. Det gælder såvel fødte som ufødte børn. Det har de danske myndigheder vurderet, er tilfældet i sagen.
Ægteparret har bedyret, at den ukrainske kvinde ikke har modtaget betaling for at være rugemor. Hun har fået et beløb på 200 euro om måneden, som har skullet dække udgifterne ved graviditeten – ikke andet. Sådan et beløb er for så vidt i orden. Men der indgår også andre penge i sagen. Nemlig et beløb på 32.000 euro, som det danske par har betalt til en fertilitetsklinik i Ukraine. De danske myndigheder har vurderet, at nogle af pengene er gået til rugemoren. Dermed lever ordningen ikke op til de danske regler i forhold til adoption.
ritzau
fortsæt med at læse
