Strømafbrydelse i knap 3.000 hjem ved Værløse varede fra cirka klokken 16.30 til 17.45.

3.000 sjællandske hjem har fået strømmen tilbage

Arkivfoto. Foto: Tobias Nicolai
Arkivfoto. Foto: Tobias Nicolai
Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret kl. 19.13

De hjem, som i Værløse var ramt af strømafbrydelse sent om eftermiddagen juleaftensdag, har fået strømmen igen.

Det fremgår af elnetselskabet Radius’ hjemmeside, at strømmen kom igen omkring klokken 17.45.

Knap 3.000 hjem var i området ved Ballerup og Værløse uden strøm, skrev Ekstra Bladet med henvisning til Radius’ hjemmeside.

Strømafbrydelsen begyndte ifølge Radius klokken 16.30.

Årsagen til strømafbrydelsen er ikke oplyst.

Først på eftermiddagen juleaftensdag var cirka 1.600 husstande sydvest for Næstved også uden strøm i stikkontakterne.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her