En 68-årig mand er afgået ved døden efter en brand onsdag på et bosted i Helsingør.

Mand død efter brand på bosted i Helsingør

Lyt til artiklen

En brand på et bosted i Helsingør har ført til, at en person, der boede på bostedet, er afgået ved døden, oplyser Nordsjællands Politi til TV 2. Der er tale om en 68-årig mand, hvis pårørende er blevet underrettet.

Branden skete på et bosted på Vinkeldamsvej i Helsingør. Årsagen til den er endnu ukendt, oplyser politiet, der ikke mistænker, at branden er påsat, skriver TV 2.

Til B.T. oplyser politiet, at den afdøde mand i første omgang blev kørt på hospitalet med brandskader på kroppen, hvorefter han blev erklæret død. Ifølge B.T. er der ikke meldinger om, at andre er kommet til skade i branden, der hurtigt kom under kontrol.

Onsdag eftermiddag klokken 15.40 skrev Nordsjællands Politi på Twitter, at man arbejdede sammen med brandvæsenet på Vinkeldamsvej, og at borgere skulle give plads til redningspersonalet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her