Lader du ofte dankortet ligge derhjemme og nøjes med at tage telefonen med ud at handle? Så skal du være opmærksom på, hvilket kort du betaler med.
Langt de fleste af os bruger Apple Pay, og så er det Visa-kortet og ikke dankortet, der trækkes penge fra i langt de fleste tilfælde. Det kan både betyde, at dine hævninger bliver registreret flere dage senere på dit kontoudtog, og at du når grænsen på 25.000 kroner for, hvor meget du kan hæve fra dit Visa-kort per måned, tidligere end normalt. Og sidst, men ikke mindst betyder det stigende priser.


























