Der er ikke langt mellem nyhederne om fund af fluorstoffer, de såkaldte PFAS-stoffer, og nogle gange kan det virke, som om de er overalt. Men hvad kan du selv gøre for at undgå stofferne?
Vi har med udgangspunkt i Forbrugerrådet Tænks råd stillet eksperterne vores bedste dumme spørgsmål og giver her ti råd til, hvordan du kan minimere fluorstofferne i din hverdag.
1Spørgsmålet om, hvordan man skal forholde sig til risikoen for at indtage PFAS gennem fødevarer blev højaktuelt, da der i sidste uge blev fundet højt indhold af fluorstofferne i økologiske æg.
Forbrugerrådet Tænk: Forbrugere bør holde igen med økoægHønsene var blevet fodret med foder, der indeholder fiskemel, og spørgsmålet meldte sig, om man så kunne spise fisk. Fødevarestyrelsens analyser viser generelt ikke højt indhold af PFAS i fisk, som vurderes fortsat at være sundt, og det gælder også opdrættede fisk.
Fødevarestyrelsen indhenter løbende viden om PFAS i vildt. Nogle prøver har påvist et vist indhold af PFAS i ænder fra Harboøre Tange, mens andre prøver ikke påviste et indhold.
PFAS fundet i vilde ænder: Kan være meget mere udbredtFødevarestyrelsen vurderer, at risikoen for at PFAS ophober sig i vildt typisk er mindre end for kvæg. Risikoen for kvæg forudsætter dog, at dyrene opholder sig på et område, der er forurenet med PFAS-stoffer.
Xenia Trier, der er analytisk miljøkemiker ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og har forsket i PFAS i årevis, gør selv det, at hun spiser varieret af især proteinholdige animalske produkter.
»Så risikerer du ikke at få PFAS fra én kilde, der viser sig at have meget i sig«, siger hun.
Planter kan optage PFAS med forurenet vand fra jorden. Man ved, at indholdet er størst i de dele af planten, der vokser, det vil sige stængler, blade og rødder som for eksempel gulerødder, hvor det typisk vil være i hele roden. I kartofler ser det ud til mest at sidde i skrællen, skriver Fødevarestyrelsen, men:
»Der er ikke generelt grund til bekymring for at spise kartofler og gulerødder med skræl. Særligt ikke fordi man typisk spiser kartofler og gulerødder fra forskellige producenter. Men hvis afgrøderne er vandet med PFAS-forurenet vand eller er dyrket på en PFAS-forurenet grund, kan der være en risiko. Derfor er det også vigtigt, at avlere, der har mistanke til deres jord, undersøger, om deres jord eller afgrøder er forurenet af PFAS«, skriver sektionsleder i Fødevarestyrelsen Jannik Elmegaard i et mailsvar.
2 Du kan vaske flere uønskede kemikalier ud af dit nye tøj – men ikke nødvendigvis PFAS. Derfor skal du vælge tøj, der er fremstillet uden de uønskede kemikalier, hvis du vil undgå dem. Gå efter miljømærkerne Svanemærket, EU-blomsten eller GOTS, Global Organic Textile Standard, når du køber nyt.
Men hvad så med det gamle tøj i skabet? Og er der forskel på dyrt og billigt eller dansk og udenlandsk produceret tøj?
»Dit gamle tøj anbefaler vi, at du beholder. PFAS bruges til funktioner som smuds- og vandafvisning, så der er ikke grund til at tro, at der skulle være PFAS i din bomulds-T-shirt eller undertøj«, siger Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk.
Og der er ingen forskel på det dyre og det billige eller det danske eller eksempelvis kinesiske.
»Nej, det, du skal være opmærksom på, er, om tøjet har en funktionalitet, og så tjekke, om det indeholder PFAS«, siger hun.
3Miljøstyrelsen fraråder udendørstøj med fluorstoffer. Blandt andet flyverdragter, luffer, vandrestøvler og skaljakker kan indeholde PFAS, så vær opmærksom, hvis du for eksempel skal have ny garderobe til skiferien.
Fluorstoffer i imprægneringen kan vaskes af med tiden, men sidder fluorstoffet i membranen, er det blivende.
Se efter betegnelser som PFC-free, PFAS-free eller fri for fluorstoffer – de betyder, at tøjet er fri for alle typer fluorstoffer. Ellers spørg i butikken.
4 Har du gammelt tøj, som trænger til en imprægnering, så skal du vide, at imprægneringsmidler også kan indeholde PFAS. Der er alternativer, så sørg for at finde et middel uden PFAS, for eksempel et, der er baseret på voks og paraffin.
Det kan også være en fordel at bruge en pumpe i stedet for en spray, så du undgår at indånde det. Imprægner altid udendørs.
5 Det samme gælder møbler, maling og tekstiler. Træbeskyttelse og maling kan indeholde PFAS, men man ved ikke så meget om fluorstoffer i møbeltekstiler.
»Vær skeptisk over for imprægneringsprodukter, der også skyr olie og snavs – for eksempel på tekstiler, sofaer, duge, bordoverfladetræ og udendørs træ«, siger Xenia Trier.
Der findes svanemærkede møbler, men de er svære at finde.
Skal din sofa imprægneres for at blive mere smudsafvisende, så husk at finde et PFAS-frit middel og træk sofaen udenfor.
Vær også opmærksom på fluorstoffer og andre kemikalier i babyudstyr som klapvogne.
6 Nu er det jo tid til skiferie. Skisportsområder har fået målt høje niveauer af fluorstoffer i naturen, og det kan måske skyldes, at der findes PFAS i skivoks. Der findes dog ski- og bilvoks, som ikke indeholder PFAS – spørg i butikken, hvis ikke det står på produktet.
Når foråret kommer, og cyklen skal klargøres, skal du også være opmærksom på, at cykelolie og -spray kan indeholde fluorstoffer, som også kaldes teflon.
7 Og nu vi taler om teflon, så kan stegepander, der er non-stick-behandlet indeholde fluorstoffer. De frigives dog ikke ved almindelig brug, men kun ved ekstraordinært høje temperaturer. Glemmer du panden lidt for længe på komfuret, så luft ud, køl den ned og start forfra, siger Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk.
Når du skal købe nyt, så kan du vælge pander uden fluorstoffer. Se efter ’PFC-fri’, ’uden fluorstoffer’ eller ’PFAS-fri’, som dækker over alle slags fluorstoffer. Vær dog opmærksom på, at PFOA- og PFOS-fri ikke er en garanti for, at der ikke er brugt andre fluorstoffer. Er panden mærket med ’PTFE’ eller ’teflon’, så indeholder den fluorstoffer.
8 Der er fundet fluorstoffer i personlige plejeprodukter som barberskum, mascara og cremer. Vælg svanemærket kosmetik, eller tjek dine produkter i ’Kemi-luppen’ – dine produkter får den laveste bedømmelse, C-kolben, hvis de indeholder fluorstoffer.
9Det er et generelt godt råd at bruge tandtråd, men vær opmærksom på, hvilken du bruger. Tandtråd kan nemlig indeholde fluorstoffet PTFE, ligesom stegepandernes belægning. Virksomhederne skriver i nogle tilfælde, om tandtråden indeholder stoffet, men de er ikke forpligtet til det. Spørg producent eller butik, eller se Politikens guide her.
10 Gør rent! Vi kan have mange forskellige kilder til PFAS, eksempelvis fra vores møbler, sko eller tøj, i vores hjem. Stofferne kan blande sig med nullermænd og støv, så det er vigtigt at støvsuge hver uge, huske at tørre støv af og lufte ud to gange om dagen for at få det bedst mulige indeklima.
Kilder: Forbrugerrådet TÆNK, Fødevarestyrelsen.
fortsæt med at læse
