Siden 2020 er antallet af henlagte sager om økonomisk kriminalitet næsten tredoblet.
Det viser tal fra Rigspolitiet, som TV 2 har fået indsigt i.
I 2022 henlagde politiet i alt 42.811 sager om økonomisk kriminalitet. I 2022 var tallet 14.991.
Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening, bekymrer sig om de konsekvenser, det kan have for retssikkerheden, når så mange sager droppes.
Derudover frygter han, at de manglende konsekvenser kan få flere til at begå økonomisk kriminalitet i fremtiden.
»Det reducerer i høj grad den forebyggende effekt, som er nødvendig, hvis man vil afskrække folk fra at begå økonomisk kriminalitet«, siger han til mediet.
Ifølge Heino Kegel, som er formand for Politiforbundet, skyldes udviklingen primært, at der er for få betjente til for mange opgaver.
ritzau




























