Arbejdstilsynet er tilkaldt for at undersøge hændelse, som ifølge jv.dk er sket ved Lego.

Tre er kørt på sygehuset efter arbejdsulykke ved Lego i Billund

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Tre personer er blevet kørt på sygehuset efter en arbejdsulykke mandag formiddag i Billund. Ulykken er sket ved Lego, skriver det regionale medie jv.dk.

Meldingen kom lidt før klokken 9.30, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Kort før klokken 13 siger vagtchef Jesper Knudsen, at politiet ikke har yderligere oplysninger, end at Arbejdstilsynet er tilkaldt, og at hændelsen undersøges.

Cirka tre timer efter anmeldelsen kan politiet endnu ikke svare på spørgsmål om, hvad der er sket, eller om skaderne er alvorlige eller ej.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her