Lederen af den sikrede institution Bakkegården i Nykøbing Sjælland, 67-årige Bente Kermenoglou, trak sig tirsdag fra sin stilling som forstander.
Fratrædelsen kommer, efter at Politiken har afdækket, hvordan vikarer på Bakkegården i Nykøbing Sjælland i sommer indsmuglede stoffer i pilleform, hash og mobiltelefoner til varetægtsfængslede drenge under 18 år. Vikarerne indtog også selv stofferne, var alene på vagt med de indsatte teenagere og hjalp dem med at overføre penge til og fra folk uden for den sikrede institution.


























