Det var bluff.
Det har været bluff de seneste mange uger, når SF og Konservative har holdt en »dør på klem« for en folkeafstemning om store bededag. Begge partier er lodret imod at fjerne bededagen – selv om SF i en ikke så fjern fortid var i en regering, der selv foreslog det – men ingen af partierne har på noget tidspunkt reelt været i nærheden af at sige ja til en folkeafstemning.